På Bredagerskolen har vi en kantine, hvor der hver dag er mulighed for at eleverne kan købe frisk, sund og hjemmelavet mad til rimelige penge. Vi mener, at veltillavet mad styrker muligheden for elevernes læring og trivsel. Vi tror også på, at duften af friskbagt brød er med til at styrke trivslen for alle – både store og små. I kantinen produceres også den mad, som eleverne på Asgård har mulighed for at få om eftermiddagen.